Midtfynsposten
Godnathistorier fra fængslet

Godnathistorier
fra fængslet

Annonce:

RTS har eget maskinsnedkeri

hvor vi gør meget ud af det håndværksmæssige!
Fremstilling af døre og vinduer efter mål.

Uddannelsesleder på Ringe Statsfængsel, Susanne Mose Holm, håber at kunne slå to fluer med ét smæk med projektet. Dels kan de indlæse godnathistorier styrke forholdet mellem de indsatte og deres børn. Dels kan det give de indsatte bedre læsefærdigheder.
Foto: Brian Karmark
Pilotprojekt skal styrke indsattes forhold til deres børn
Ringe: I svenske og engelske fængsler har man ladet indsatte indspille cd’er med godnathistorier til deres børn.

Erfaringerne er så gode, at Kriminalforsorgen nu vil lave et lignende projekt i Ringe Statsfængsel.

Uddannelsesleder Susanne Mose Holm har strikket et undervisningsforløb sammen, der ud over at træne de indsatte i at læse skal gøre dem bevidste om, hvad det betyder for børn, at deres forældre sidder i fængsel.
Godnathistorier fra fængslet

Hun håber, det kan hjælpe dem til at holde sig væk fra kriminalitet i fremtiden.

- Det kan forhåbentligt i sidste ende få dem til at tænke over, hvad det gør ved barnet og skabe en kontakt, der gør, at de siger: Nu skal jeg være noget for dem og ikke ind og sidde igen, siger Susanne Mose Holm.

- Vi har mange mænd med anden etnisk baggrund, som ikke læser specielt godt og ikke har de skolemæssige forudsætninger i forvejen, siger Susanne Mose Holm.
Godnathistorier fra fængslet

- Så vi håber at kunne udnytte projektet til at give dem lysten til at lære noget, når de samtidig kan gøre noget for deres børn, siger uddannelseslederen.

Statsfængslet ideelt

Tovholder på projektet, Hannah Hagerup fra Kriminalforsorgen, mener, at Ringe Statsfængsel har de perfekte rammer til pilotprojektet.

- Det er et lukket fængsel, hvor savnet og adskillelsen mellem børn og forældre er størst.

- Samtidig er der både mænd og kvinder, så vi kan brede det ud, siger Hannah Hagerup.

Hun har netop søgt fondsmidler til projektet, der kommer til at koste op mod 335.000 kroner og skal køre i fem måneder over to gange.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30