Midtfynsposten
Massør for to seje ekstrem-cyklister

Massør for to seje
ekstrem-cyklister

Annonce:

Lej billige sommerhuse

ved Fyn & Limfjorden! Se vores store udvalg på Mob.dk

Søren Jakobsens dybdemassage er vital, når man skal cykle 5000 km på seks et halvt døgn. Massagen hjælper nemlig på blodomløbet og dermed iltoptagelsen i kroppen. Her er det Frederik Lassen, der får en omgang.
Foto: Robert Wengler
Muskelbehandler fra Ringe med på hjælpehold tværs over USA
Ringe: Når de to danske ekstremcykelryttere Hans Nygaard og Frederik Lassen, 12. juni begiver sig ud på Race Across America, RAAM, har de massør Søren Jacobsen, ringe, med på hjælpeholdet.

Dermed kommer den 41-årige muskelbehandler på en ualmindelig køretur: Seks et halvt døgn med 30 kilometer i timen tværs over USA, en tur på næsten 5000 km.

Race Across America anses for at være verdens hårdeste cykelløb. Turen går gennem både bjerge og ørken, og det stiller voldsomme krav til både krop og sind.
Massør for to seje ekstrem-cyklister

Det er ikke tilfældigt, at det er blevet Søren Jacobsen, der skal med som massør.

- Søren har fået rigtig meget ros rundt omkring, så jeg spurgte, om han ville med, siger Frederik Lassen og roser Søren Jacobsens dybdemassage. Men det er langtfra kun massage, Søren Jacobsen skal levere på turen. Han skal nemlig også være kok og chauffør for de to cykelryttere.

Mens den ene cykler i cirka tre timer, skal den anden forsøge at slappe af i en specialindrettet autocamper med briks, hvor massør Søren Jacobsen står klar til at tage sig af de ømme muskler.

Mere end massage

36-årige Frederik Lassen har tidligere udfordret sig selv med ekstreme løb, og han har en god idé om, hvor ekstremturen tværs over USA bliver, men han og Hans Nygaard er ikke de eneste, der bliver presset til det yderste.
Massør for to seje ekstrem-cyklister

- Det bliver en stor, mental udfordring for Søren. Når han kun kører med 30 kilometer i timen, er der risiko for at falde i søvn bag rettet, siger Frederik Lassen og tilføjer, at det er sådan, at hovedparten af ulykkerne i RAAM sker.

Søren Jacobsen skal være en del af to hjælpehold, der er på vagt skiftevis.

- Planen er, at når det ene hold har fri, så kan det andet køre et langt stykke i forvejen og sove på hotel, så vi undgår, at nogen falder i søvn bag rettet, siger Søren Jacobsen, der glæder sig til udfordringen.

Dog får han hjælp af en "bakke-censor", der bibber, når de er for tæt på køreren og den energiske musik fra taget af bilen, kommer formentlig også til at kvikke op.

Selv siger Søren Jacobsen om sommerjobbet:

- Jeg kunne næsten ikke få armene ned, da de spurgte mig, og jeg glæder mig rigtig meget.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30