Sundere retterpå fritidsmenuen
Sundere retter
på fritidsmenuen
Ingen kan være i tvivl om, at der nu er lanceret sunderes spietider i Midtfyns Fritidscenter, siger centerchef Per Rasmsusen.
Annonce:
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Kick-off på Sund Café på torsdag
Ringe: Store urteboller, smoothier og salatbar er nu en fast bestanddel af menuen i cafeen på Midtfyns Fritidscenter.Og på torsdag den 2. september kl. 17.30 markeres starten på nye, sunde tider i cafeen med kick-off på Sund Café, som foyercafeen har skiftet navn til.
Med skilte, billeder med sunde signaler og en grøn ”æblesti” på gulvet, der fører lige frem til salatbaren, kan ingen være i tvivl om, at der er nye spisetider i Midtfyns Fritidscenter.
Køkkenleder Liselotte Hakmann fortæller, at cafeen har solgt det sidste slik hen over sommeren, og det kommer ikke igen. Frituregryden er smidt på lossepladsen for længst.
- Faktisk har cafeen aldrig solgt så megen mad som nu, og det skyldes de sunde alternativer, vurderer hun.
Man kan fortsat købe sodavand, men der er ikke så synlige mere. I stedet sættes sunde drikke, frugt og sund snack i form at tørredefrugter og nødder i front.
Midtfyns Fritidscenter har arbejdet med projekt Sund Café i nogen tid, og Liselotte Hakmann er glad for, at det nu klar til at søsætte.
- Idræt og usund mad hænger ikke sammen! Og vi kan jo se, at de unge lige snupper et stykke frugt med, ligesom de køber salvie- eller blåbær-pastiller uden sukker, siger hun og konstaterer, at der altså er stor efterspørgsel på de sunde alternativer.
Og også prisen på den sunde mad er i orden, ifølge køkkenlederen.
- Det er ikke dyrere for os at indkøbe den sunde i forhold til den usunde mad. Og i caféen koster en urtebolle 35 kroner, og den er der altså et helt måltid i, siger hun.
Også på den varme side er der kommet sunde retter på menukort, bl.a. pariserbøf og hereford-bøf.
Både salatbaren og mange af cafeens kolde og varme retter sælges også som take away.
