Midtfynsposten
Fire værelser i Gislev-villa

Fire værelser
i Gislev-villa

Både køkken og bad er grundigt moderniseret inden for de seneste fem år
boligtippet:På adressen Kærsangervænget 3, i bundet af lukket vænge i Gislev, ligger meget velholdt etplans villa, og ejendommen, der er fra 1976, er forsynet med nyt tag i 1999.

Villaen er til salg hos home, Algade 15 i Ringe, og man får en bolig med 185 kvm og rummelige værelser.

Bagindgangen er til bryggers, med klinkegulv, og her er et teknikrum, der kan gemmes bag et forhæng.
Fire værelser i Gislev-villa

I køkkenet, der er moderniseret i 2006 med nyere hvidevarer i rustfrit stål og elementer fra HTH, og der er trægulv. Man kan indrette spiseplads over hjørnet.

Hovedentreen er så bred, at der er et skabsarrangement, hvor der for tiden er en lille arbejdsplads.

Men man kan også genskabe pladsen til garderobe.

I vinkelstuen står en brændeovn, der er beregnet til træpiller, og fra stue er udgang til den overdækkede del af terrasseområdet. Som overgang til plænen er terrasse i det fri.

Rummeligt bad

Husets rummelige badeværelser er også af nyere dato, nemlig fra 2005, og det er med muret brusekabine, hvidt skabsarrangement og vask forsænket i bord.
Fire værelser i Gislev-villa

Så er der to store værelser på hver 18 kvm med indbyggede skabe plus et værelse med skabsvæg og endnu et mindre værelse. Så der er altså rigtig god værelsesplads i denne villa.

Endevæggen ved de to af værelserne er også udnyttet til indretning af et skab mere.

Haven, med græsplæne, fliser rundt langs huset og beplantning i kanten er velanlagt, med drivhus, og der er to skure plus et rigtig godt isoleret rum på 56 kvm i forbindelse med carporten. Det kan bruges til værksted og lignende, og der er fliser på gulvet.
Fire værelser i Gislev-villa

I carport ses en smart anordning med forsænkning i gulvet, der gør det mindre pladskrævende at opbevare traileren.

Ad stiforbindelse er der kort vej til Gislev by med indkøbsmuligheder og skoler med mere, og beliggenheden er central på Fyn. Man får en bolig, der er så godt som klar til indflytning.

De vitale rum såsom køkken og bad er i hvert fald så fine som nye.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30