Ny vært i RyslingeForsamlingshus
Ny vært i Ryslinge
Forsamlingshus
Martin Rasmussen er ny forpagter på Ryslinge Forsamlingshus sammen med sin kæreste, Anke, og parrets datter er tre år. Til højre er det.......
Foto: John Fredy
Efter et par måneder med usikkerhed om fremtiden er der nu sat navn på, hvem der skal forpagte Ryslinge Forsamlingshus efter 1. august.
Med udgangen af juli forlader den nuværende forpagter gennem 17 år, Henrik Poulsen, nemlig køkkenet.
Han afløses til gengæld af én, der også kender hver en gryde i det store forsamlingshuskøkken, kok Martin Rasmussen, der har arbejdet for Henrik Poulsen gennem mere end 14 år.
- Det med at blive selvstændig har ligget i mine tanker længe, og så kom forsamlingshusets bestyrelse med et godt tilbud, fortæller Martin Rasmussen.
Et praktisk navn
Den kommende forpagter bor i Horne ved Faaborg med sin kæreste Anke og deres treårige datter, og når Anke fremover bliver en del af firma-navnet, har det en helt bestemt årsag.- A’et betyder jo, at vi kommer til at ligge højt, når man søger efter mad ud af huset på internettet, påpeger Martin Rasmussen.
I det hele taget har han planer om at skaffe sig mange nye kunder ved at give både reklamer og forsamlings-husets hjemmeside et skud farve og nyt design, og så skal kunderne ellers lokkes til det kulinariske koncept, som forsamlingshuset har været kendt for i årevis.
- Vi har et godt ry, men vi skal gerne have flere af dem, der kender os, til også at vælge os, når de skal holde fest eller have mad ud af huset, siger Martin Rasmussen, der erkender, at forsamlings-huset har fået flere afbestillinger af arrangementer den seneste tid - formentlig fordi der indtil nu har været usikkerhed om, hvem der fremover skulle stå bag komfuret i køkkenet.
38-årige Martin Rasmussen er udlært kok fra Fangel Kro, menhan begyndte allerede i restaurationsbranchen hos Kokken & Jomfruen i løbet af sine teenageår.
