Gaveregnvedvintertid
Gaveregn
ved
vintertid
Vinderne er fra venstre, efter afdelingsdirektør i Andelskassen Torbjørn Wahl,- Søren Slifsgaard, Gislev: Vinder af hovedpræmien, en iPad 2, Helle Banche Danielsen, Ringe: Vinder af en flaske champagne. Jan Wessel Christensen, Gislev: Vinder af en champagne, Karen Margrethe Pedersen, Gislev: Vinder af en Luksuskurv. Privatfoto.
Vindere: Andelskassen delte gavekort ud til heldige vindere
Gislev: Den hvide jul måtte alle kigge i vejviseren efter i år, men til gengæld var der gaveregn i Gislev, da Andelskassen delte præmier ud til de fynske kunder”Hvad koster et juletræ, når du skal pensioneres?”
Under denne overskrift satte Andelskassen op mod jul fokus på, hvor vigtigt det er at spare op til pensionen, hvis man gerne vil have råd til lidt ekstra, når man har forladt arbejdsmarkedet.
Samtidig var der præmier på højkant. Blandt alle, der indbetalte på en pensionsopsparing i Andelskassen inden 21. december blev der trukket lod om champagne, luksuskurve og en iPad 2, og det betød, at der var ekstra gaver til fire fynboer, fordi de havde husket opsparingen.
Samlet uddeling
De heldige vindere blev samlet til en fælles gaveuddeling i Andelskassen i Gislev kort før nutår, sammen med Torbjørn Wahl, afdelingsdirektør i Ringe afdeling (længst til venstre) og Esben Andersen, afdelingsdirektør i Gislev afdeling (længst til højre).Vinderne blev, fra venstre mod højre:
Fra Andelskassen bemærkes det, at de mange vindere fra Gislev ikke skyldes, at kunderne i Gislev sparer mere op end kunderne i de øvrige fynske filialer i Kværndrup, Odense, Oure, Ringe, Stenstrup og Svendborg - men derimod at kunderne fra byen åbenbart er i kridthuset hos Fru Fortuna.
Det bemærkes endvidere, at Andelskassen i øvrigt står klar til at rådgive kunder såvel som ikke-kunder om ændringerne i efterløns- og pensionsreglerne, der kan få betydning for mange danskeres pensionsopsparing.
