Fine filtarbejderi ny kunstbutik
Fine filtarbejder
i ny kunstbutik
Mesterslagteren i Ringe, ved Jytte og Leo Hansen, tv. tegnede sig for fine præmier i golfmatchen.
Mor og to døtre realiserer familie-drøm med navnet Amayzing - på Sallinge Ågade
sallinge: I den gamle brugs, Sallinge Ågade 25 i Sallinge, åbner familien May Møllebæk nu butik. Det er med kunsthåndværk, med vægt på filtede ting, og i spidsen er Jette May Møllebæk. Hun får hjælp af døtrene Lulu og Kiki, 23 år og 21 år.De kalder deres butik, der indtil videre har åbent i weekender, for Amayzing.
Der er næsten ikke den ting inden for kunsthåndværk, Jette og pigerne ikke har beskæftiget sig med, og lige nu lægges vægten på filtning.
- Vi har også planer om til næste år at præsentere kurser i filtning, fortæller Jette May Møllebæk, og det er i samarbejde med Kartehuset i Årslev.
Herfra fårhun uldprodukter leveret, der anvendes til filtningen.
Det er også planen at have udstilling med andre kunstneres værker i butikken, gerne af lokale kunstnere, og den første udstilling bliver med malerier. Ellers kan der være tale om glas, keramik eller andet.
Også for børn
Jette May Møllebæk er pædagog, så hun kunne også forestille sig at arrangere kurser med andre pædagoger og så følge arbejdet praktisk op ude i børnehaverne. - Det er altid sjovt at leve med i børnenes kreative udvikling, siger hun.
Døtrene er i færd med at uddanne sig til pædagog, Lulu, og Kiki: frisør.
På lørdag den 26. november inviteres der til reception i butikken fra kl. ti til tolv, og i butikken ses unikke ting i form af hatte,handsker og halstørklæder med mere.
