Midtfynsposten
Karen Luise blev selv benovet

Karen Luise
blev
selv benovet

Annonce:

Tandproteser

Specialister i alt inden for tandproteser.

Isenkræmmer Niels Pedersen, Imerco Ringe, lagde butik til Karen Luise Hagelsø's udfoldelser. Dansk Isenkram Forening, der fylder 100 år, betaler gildet.
Foto: Kjeld Smed
På to minutter samlede Isenkram-vinder varer for knap kr. 43.000.
Ringe: - Når bare I ikke står i vejen. Før bedriften sitrede Karen Luise Hagelsø en anelse. Men konditionen ser bestemt ikke ud til at fejle noget, når det gælder "tominutters løb gennem butik".

Karen Luise Hagelsø modtog den 19. maj et brev: "Til lykke - Du er én af de tre heldige vindere i vores jubilæumskonkurrence - Tøm en butik på to minutter.

Butikken, der hentydes til, er Imerco, Ringe Isenkram, og Karen Luise Hagelsø, 37-årig kostskolelærer i Ringe, kunne udtænke en strategi. Det må man nemlig godt.
Karen Luise blev selv benovet

Mandag i sidste uge kastede hun sig ud i projektet. Susede ned mod hylderne med fine Georg Jensen stager og skåle. Imponerende Piet Hein stager, de syvarmede kaldet Karlsvognen, blev fluks løbet hen til disken. En støvsuger med i farten og nyt bestik til tolv personer. To moderne radioer, en speciel bordgrill. Eva Trio-gryder til at fylde et helt skab. En supersmart telefon. Mærke-knive, en vejrstation med mere - og som noget af det sidste: En brødkasse i rustfrit stål.
Karen Luise blev selv benovet

- Jeg har ikke nogen brødkasse. pustede Karen Luise Hagelsø, da de to minutter var omme. Hun drak nogle slurke vand og blev selv ganske benovet over høsten.

- Men jeg glemte altså Georg Jensen termokande. Jeg vidste det, smilede Karen Luise, der kort efter tog imod sin mand Henrik Husted Hagelsø og sønnerne Jens Christian og Johannes på seks og tre år.

Henrik Husted Hagelsø gættede for lidt, da han skulle forsøge at ramme beløbet, hans frue havde samlet ting og sager til familien for.
Karen Luise blev selv benovet

Kasseapparatet arbejdede sig støt og roligt frem til beløbet 42.820,85 kroner.

Ganske godt løbet ind på to minutter af kostskolelærer og kunstner, Karen Luise Hagelsø. Det var også mere, end hun havde regnet med.

Hele seancen blev overvåget af Helle Bilde, repræsentant for Dansk Isenkram Forening, der fejrer 100 års jubilæum. Også hun var imponeret - og havde foreningens store pengepung med.
Karen Luise blev selv benovet

Isenkræmmer Niels Pedersen lagde butik til den effektive hvirvelvinds turné, og Imerco Ringe er den eneste isenkram på Fyn, der er blevet "tømt".

De to andre er "Inspiration" i Holstebro og "Kop & Kande", Farsø. Med tøm butikken må man gribe varer til eget forbrug- og f.eks ikke et "helt skab med bestemte ure".

Karen Luise holdt sig helt til reglerne - og blev belønnet.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30