Det gørviigen ...
Det gør
vi
igen ...
De otte seje modeller høstede velfortjent og stort bifald efter showet. Da lampefeberen først have fortaget sig, nød de catwalken. Fra venstre Benjamin, Denni, Jonas, Natasha, Freja, Sindy og Kristine. Forrest Bobby. (Fotos: Jesper Kirk Andreasen)
Dygtige børn, god stemning og stor købelyst til Bossa Nogas modeshow
RINGE: Selv om et par af drengene, inklusive Suzana Bakanovic's egen søn, Bobby, nærmest havde fået armen vredet om for at gå modeshow i mors forretning, Bossa Noga, var alle otte små debuterende modeller klar til at gå catwalk igen.Sådan lød meldingen efter en meget vellykket aften, hvor børn, unge og deres forældre var mødt op for at se forårets børnetøjs- og skomode.
- Der var rigtig go' stemning, og vi vil helt sikkert lave mange flere aftener af den slags, siger en glad Suzana Bakanovic. Hun roser børnene meget for deres debut på den røde løber - også selv om der var travlhed i kælderen, når der skulle klædes hurtigt om.
- Efter showet var der rødvin, sodavand og snacks, og butikken var åben. Købelysten var særdeles stor, og det havde vi egentlig ikke forventet, men det var jo dejligt, siger Suzana Bakanovic.
