Ringe: Det bliver et glædeligt gensyn, når amerikanske Dana Fuchs giver koncert på Foderstoffen fredag 13. april. Spillestedet har flere gange tidligere haft fornøjelsen af sangerinden, der i år begynder sin Danmarksturne på Midtfyn.
Dana Fuchs sammenlignes med Janis Joplin, og når hun gæster Foderstoffen, er det med et velspillende band bag sig, som hjælper hende igennem hele følelsesregistret i løbet af en koncert.
Inden koncerten, som begynder kl. 21, er det muligt at tilkøbe en tapastallerken fra kl. 18.30. Der er stadig billetter til koncerten.
/EXP