Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Tasso-kedel
type- godkendt
til stoker

Annonce:

Hårsaksen

Her kan børnene blive klippet på den søde BON BON elefant eller hundeprutten.

Tasso-kedel type- godkendt til stoker
Smedemester Henrik Østerlid ved sin renoverede Tasso-kedel, der har opnået endog meget fine testresultater i forbindelse med typegodkendelsen.

Artiklen er hentet i arkivet

Smedemester Henrik Østerlid har fået to A'er på biobrændselskedlen
Tekst og foto Ulla Nielsen

RINGE: Smedemester Henrik Østerlid, Ringe Maskinfabrik, Industrivej 8A, har brugt hele sommeren og en god portion af sine sparepenge på at få typegodkendt en gammel støbejernskedel fra Tasso sammen med det JA Stokerfyr, han producerer.

Dermed har han nu endnu en typegodkendt kedel, som han kan sælge sammen med sit JA Stoker-fyr som et samlet stoker-anlæg. I forvejen findes der en godkendt pladejernskedel til stokerfyret.

Typegodkendelsen er givet til modellen Tasso US3, en støbejernskedel, der blev produceret i 1980-1993, og som er noget nær det perfekte til fyring med træpiller.

- Og kedlen har oven i købet fået to A-mærker - et for energiudnyttelsen/ydelsen og et for miljøet/røgtemperaturen, fortæller Henrik Østerlid, der er lidt stolt over sin typegodkendelse.

- Jeg opnår meget fine værdier på begge målinger, endda uden røgsugning, forklarer smedemesteren.

Kedlen var et must

Selv om det er dyrt at få Teknologisk Instituts typegodkendelse på et produkt, var det en tvingende nødvendighed, hvis Henrik Østerlid skulle satse på produktion af JA Stoker, som han har købt rettighederne til.

- Et stoker består at to enheder, en kedel og et fyr, og for at kunne sælge stokerfyret var jeg også nødt til at have en godkendt kedel at sælge til kunderne.

- Det har jeg nu. Den kedel er som skabt til det fyr. En støbejernskedel tæres ikke på samme måde som en pladejernskedel. Den kan brænde ved langt lavere temperaturer, og så er prisen på en renoveret Tasso omtrent det halve af, hvad en ny pladejernskedel koster, forklarer Henrik Østerlid.

At reglerne så i mellemtiden er ændret, så der nu også findes en typegodkendt pladejernskedel til JA Stokerfyret, betyder blot, at kunderne har valget mellem de to typer kedler. Og Henrik Østerlid fortryder ikke, at han satede på Tasso, der i hans øjne er langt det bedste valg.

Han er således altid på udkig efter gamle Tasso US-kedler, som han køber og renoverer. Han udskifter isoleringen i kappen omkring kedlen og sætter røgvendere i, der sænker røgtemperaturen. Derved opnår han de meget fine forbrændingsresultater, der har ført til de to A-mærker.

Tilskud

Henrik Østerlid var så heldig at få en tredjedel af udgiften til typegodkendelsen i tilskud fra Energistyrelsen.

- Jeg var formentlig den sidste, der fik tilskud til "prøvning af mindre biobrændselskedler", som det hedder. Det stoppede 1. marts i år, og jeg søgte 28. februar...

Det er halvandet år siden, Henrik Østerlid købte JA Stoker og åbnede Ringe Maskinfabrik, og forretningen går støt og roligt fremad.

- Det er meget gunstige tider for stokerfyr netop nu. Olien er steget, og træpillerne er faldet i pris, siger smedemesteren, der er alene om både produktion og salg. Hovedparten af salget foregår via internettet.

- Alligevel er det slet ikke et ensomt job. Der kommer kunder her næsten hver dag efter reservedele, og det er jo folk, der er - omtrent - lige så bidt af JA Stokeren, som jeg er, så vi får en god gang stoker-snak, siger Henrik Østerlid.

Tjek listen

Han opfordrer i øvrigt alle, der overvejer at skifte til stokerfyr, at tjekke listen over godkendte biobrændselsanlæg på www.biomasse.teknologisk.dk/kedler - og derfra klikke sig ind på listen. Her kan man se, hvilke anlæg, der har A-mærker, og det vil fremgå, at langt de fleste kræver særlige krav til aftræk/røgsug for at opnå de målte værdier, en merudgift på ca. 8000 kr. Det behøver Henrik Østerlids anlæg som nævnt ikke.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70