Egeskov: 7. august slutter sommerens lange onsdage for fuld udblæsning på Egeskov Slot. Der kommer gang i den på scenen, når Die Herren underholder med de bedste U2-rockhits.
Die Herren har i snart tre årtier spillet Bono og U2s bedste hits. Man kan opleve sange som "With Or Without You", "Beautiful Day", "Where the Streets Have No Name", "One", "Who's Gonna Ride Your Wild Horses" og "Sunday Bloody Sunday".
Dagen byder også på besøg fra en cirkusartist, når Klovnen Benny Schumann underholder de mindste. Det gør han med et miks af sine bedste og sjoveste numre som klovn, bugtaler, tallerkenjonglør, tryllekunstner og opblæst rock star.
Til Egeskov Open by Night er haven åben fra kl. 10 til kl. 23. Der er blandt andet mulighed for at gå en svimlende tur højt oppe i trætoppene, fare vild i den store labyrint, finde en plet til afslapning i haven og lade børnene boltre sig på den store legeplads.
-
Kl. 15-21: Midtfyns Modelbåd Klub sejler på voldgravenKl. 16.15: Klovnen Benny Schumann på scenen
Kl. 19: Snobrødsbagning
Kl. 20.30: Koncert på scenen: Die Herren