Den klassiske tegnefilm fra 1994 er filmatiseret som en "live-action" film med "rigtige" dyr.
Ringe: I uge 33 kan man opleve Disneys store film, Løvernes Konge. De fleste kender den som tegnefilm fra 1994, men ny teknologi har gjort det muligt at indspille filmen som en "rigtig" film.
Løveungen Simba bliver kørt i stilling til at overtage pladsen som dyrenes konge af sin far, Mufasa. Livet ligger lige for den unge løves poter, men alt bliver vendt på hovedet, da onkel Scar myrder kongen, for selv at træde i hans sted og skyder skylden på Simba, der nu jages væk med sin fars død på samvittigheden.
Forladt og uden retning bliver Simba mødt med en helt anderledes tankegang, da han møder vortesvinet Pumba og surikaten Timon. Men fortiden indhenter Simba, og snart må han vende tilbage for at tage sin plads som den retmæssige konge.
I den nye indspilning er der naturligvis stadig plads til sange som "Hakuna Matata", "Circle of Life" og ikke mindst "Can You Feel the Love Tonight", fremført af Beyoncé og Donald Glover.
Filmen spiller fra torsdag 15. august til og med søndag 18. august.