Erna og hendes ikke alt for kvikke søn Kalle lever et stille liv i Sønderjylland, men så stormer 1. Verdenskrig ind i alles liv, og i 1916 indkaldes selv Kalle. Det kan Erna ikke se nogen rimelighed i. Kalle ville jo komme til at dukke sig, når han fik besked på at stå ret! Heldigvis er Erna en handlekraftig kvinde, og hun beslutter sig for at drage med sin søn i krig. Men hvordan kan det rent praktisk lade sig gøre? Jo, Erna kan bytte tøj med en krigsdesertør, klippe sit hår af og dække dele af sit ansigt med tøj. Sidst, men absolut ikke mindst, kan hun alliere sig med en lille gruppe sønderjyder, der beskytter hende og Kalle mod eventuelle rygter om Ernas køn.

"Erna i krig" fortæller både den store historie og den lille historie. Bogen giver et tåkrummende og imponerende gennemarbejdet indblik i 1. Verdenskrigs rædsler - og et indblik i Ernas liv i tiden før, under og efter 1. Verdenskrig.

Det er en god oplevelse at lære Erna at kende, og det er vigtigt for bogens balance, at en læser ved, at Erna har vasket for folk, siden hun var 15 år gammel. At hun har overtaget et lille hus efter et familiemedlem, at hun aldrig har haft en kæreste, og at hun faktisk heller aldrig har været gravid.

Orden, krig og kærlighed

Erna er optaget af, at tingene skal være i orden, hvilket giver nogle sjove og absurde situationer - f.eks. da hun er så opsat på at give Kalle en god fødselsdag i skyttegraven under slaget ved Somme, at hun passer på nogle få medbragte blommer, som gjaldt det hendes liv. Kalle skal have pandekager med marmelade på sin fødselsdag! Også Kalles godhjertede udbrud, der ikke tager hensyn til mulige konsekvenser, er meget underholdende. Da han genkender sin mor midt på eksercerpladsen i Flensborg, sker dette: "Jeg tager Kalle blidt i armen og giver tegn til ham om ikke at sige noget. Han genkender mig ikke straks, men da han gør, udbryder han højt: "Mor!" Jeg tysser hurtigt på ham, men de nærmeste soldater kigger og ler. "Tager du din mor med i krig?" bliver der spurgt. "Ja", svarer Kalle kort, og jeg forklarer, at "mor" er mit kælenavn, fordi jeg ikke kan anlægge skæg og er en god kok".

Erling Jepsen giver læseren en fiktivt hæsblæsende, rørende og modbydelig smagsprøve på verdenskrigshistorien. Men selv i en krigstid banker kærligheden på. Det vil jeg dog ikke afsløre mere om.