ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Midtfyns Posten  -  Sangeftermiddag

Søg
Du er her: Forside  -  Midtfyns Posten  -  Spejdere fra Grøndalsgruppen i Rolfsted klarede hårdt løb
Søg
Sådan så de fire spejdere fra Grøndalsgruppen i Rolfsted ud inden løbets start. Fra venstre: Oliver Nielsen, Freja Kolle Alslev, Martin L Broe og Kamilla Ringsborg Madsen. Privatfoto
Sådan så de fire spejdere fra Grøndalsgruppen i Rolfsted ud inden løbets start. Fra venstre: Oliver Nielsen, Freja Kolle Alslev, Martin L Broe og Kamilla Ringsborg Madsen. Privatfoto
For Ugeavisen.dk

Spejdere fra Grøndalsgruppen i Rolfsted klarede hårdt løb
DEL Af Nanna Lørup Buch , nalbu@jfmedier.dk
04. oktober 2018 kl. 21:00

Cirka 60 kilometer til fods gennem natten med banditter lige i hælene. Det var, hvad der ventede deltagerne, da Danmarks største og hårdeste spejderløb, Nathejk, fandt sted forrige weekend. En patrulje fra troppen i Grøndalsgruppen - de blå spejdere fra Rolfsted, kæmpede sig sammen med over 600 andre spejdere fra hele landet gennem løbet.

ROLFSTED: Det var forventningsfulde og spændte spejdere, der blev sendt afsted til Danmarks største spejderløb forrige fredag aften. De trodsede varsler om regn og vind for at kæmpe for friheden i det fiktive land Boskovia.

"Stop den magtsyge diktator i Boskovia!". Sådan lød nødråbet, da patruljen sammen med over 600 forventningsfulde spejdere i forrige weekend stillede til start i Korsør på spejderløbet Nathejk - og så snart starten var gået, blev patruljerne i rollen som valgobservatører kastet ud i et kæmpe drama i det lille, fiktive land Boskovia: Omgivet af brændende bygninger, togvogne og biler afslørede de 155 patruljer hurtigt, at den egenrådige præsident Slambért var i fuld gang med at nedkæmpe al politisk modstand på selve valgaftenen i landet. Derefter måtte de spændte spejdere flygte ud i den våde og blæsende septembernat med præsidentens sikkerhedsstyrker lige i hælene. Det blev til en flugt på et halvt hundrede kilometer ad små markveje, stier, gennem skove og over åer og stubmarker - uden at få hjælp fra andre.

De 638 spejdere på 12-16 år sneg sig gennem natten på flugt fra de mere end hundrede "banditter", som prøvede at fange patruljerne for at finde de beviser, de havde gemt i deres rygsække. Løbet er nemlig en slags avanceret fangeleg, hvor spejderne smugler hemmelige ting i deres oppakning og sniger sig afsted i små patruljer for at undgå at blive opdaget og få deres oppakning gennemrodet. Banditterne blev spillet af lige over 100 lidt ældre spejdere på cykler og i biler, også her var Grøndalsgruppen repræsenteret. Efter 30 timer og nogle vabler rigere, kom de udmattede spejdere i mål klokken 00.58 natten til søndag, på en skole i Glumsø på Midtsjælland.

- Det var et rigtig sjovt løb. Til sidst endte det nu også med at blive rimelig hårdt. Vi blev fanget en del gange, men havde allerede fra start aftalt, at det var ok, når nu det var første gang, vi var med. Vi nåede langt med ikke at blive fanget af klanspejderne fra vores egen gruppe Grøndalsgruppen, men til sidst blev vi dog fanget alligevel. Fortæller Martin L. Broe og Kamilla Ringsborg Madsen fra troppen i Grøndalsgruppen - de blå spejdere fra Rolfsted, i en pressemeddelelse.

- Under turen fik vi sovet under to timer og vi fik gået cirka 60 kilometer igennem alt slags terræn, så vi havde alle tre svært ved at holde os vågne på vej hjem i bilen, fortsætter de og henviser til den tredje spejder Oliver Nielsen, der gennemførte løbet sammen med dem. Også Freja Kolle Alslev var modigt mødt op til start, men måtte med stor ærgrelse udgå inden løbets afslutning.

  • Det var et rigtig sjovt løb. Til sidst endte det nu også med at blive rimelig hårdt. Vi blev fanget en del gange, men havde allerede fra start aftalt, at det var ok, når nu det var første gang, vi var med. Vi nåede langt med ikke at blive fanget af klanspejderne fra vores egen gruppe Grøndalsgruppen, men til sidst blev vi dog fanget alligevel. Martin L. Broe og Kamilla Ringsborg Madsen.

Gode banditter

Banditterne på løbet var faktisk generelt så effektive, at det ikke lykkedes for én eneste patrulje at snige sig hele vejen gennem løbet uden at blive fanget - den sidste patrulje blev fanget blot 20 minutter, før de kom i mål.

547 af de startende 638 spejdere kom hele vejen til mål på egen hånd, mens resten måtte udgå undervejs på grund af skader og udmattelse og blev fragtet til løbets hovedkvarter i Glumsø i løbet af weekenden.

- Vi er stolte af, at spejderne vælger at udfordre sig selv ved at deltage på Danmarks største Spejderløb. Der er ikke nogen tvivl om, at det er hårdt for dem, og vi kan se, de virkelig udvikler sig, når de vælger at tage afsted på egen hånd. Vi tilskynder dem at tage af sted, fordi vi ved at, selvom det er hårdt, så er det også en rigtig sjov oplevelse. De lærer sig selv og hinanden at kende på en helt anden måde i sådanne udfordrende løb, siger tropsleder i Grøndalsgruppen, Karina Præstmark, i pressemeddelelsen.

Natheik-mærke til uniformen

Alle de spejdere, der klarede sig gennem strabadserne inden klokken 04.00 søndag nat, blev belønnet med det eftertragtede Nathejk-mærke til uniformen.

- Spejderne havde både kæmpet sig gennem stormen fredag og var blevet godt gennemblødt i weekendens kraftige bygevejr. De fleste af dem havde bare fået fire timers søvn, da vi vækkede dem søndag morgen, så det var en flok trætte spejdere, der fik morgenmad og overværede, at Boskovias diktator blev fjernet fra magten, takket være spejdernes imponerende indsats i weekendens løb, fortæller Rasmus Udsholt, der er én af arrangørerne bag løbet.

- Vi synes, det var en fed historie med Slambert og Nyt Håb, og det var fedt at se, hvordan mange gik ind i deres rolle. Dem der spillede banditter var i hvert fald ikke bange for at råbe eller skynde på os. Vi synes alt i alt det var rigtig fedt lavet og vi håber på at kunne tage afsted næste år igen, lyder det fra de to spejdere Martin L. Broe og Kamilla Ringsborg Madsen.

Spejderløbet Nathejk har været afholdt hvert eneste år siden 1986. Løbet starter altid den tredje fredag i september et sted på Sjælland og bliver skabt af et lille team bestående af erfarne spejdere, som får hjælp til at udføre løbet af næsten 200 hårdtarbejdende hjælpere i løbsweekenden.

Ugens mest læste

Deltag her
Blev udsat for en forbrydelse: Tine kæmper for retfærdighed i retssalen
Deltag her
Plejehjem søger havepasser
Deltag her
Ny korleder: - Kor er ikke kun for piger
Deltag her
Autoopretter vokser ud af sit gamle værksted
Deltag her
Tidligere præst udgiver ny sang- og salmebog
Deltag her
Bliv glad i låget med Nr. Lyndelse Friskole
Deltag her
(Om)valg: Børn skal trænes i at vælge
Deltag her
Mit hemmelige Midtfyn: Fotokonkonkurrence på Ringe Bibliotek
Deltag her
Jørgen fylder 80: Arbejder stadig på fuldtid som murer

Seneste nyt

Egeskov kåret som Danmarks bedste attraktion indenfor slotte
Lær at betjene en hjertestarter
Minister kommer og taler om klima
Café på plejehjemmet Humlehaven
Fællesspisning på Skullerodsholm
Bliv glad i låget med Nr. Lyndelse Friskole
Åbent hus med nye billeder i galleriet
Generalforsamling i lokalhistorisk forening
Ni matadorer i Gislev
Autoopretter vokser ud af sit gamle værksted

Seneste nyt

Støtteaften for flygtninges familier
Debat med lokale folketingskandidater - Hvem skal på tinge?
Kom til fællesspisning i forsamlingshuset
Ny korleder: - Kor er ikke kun for piger
Uge 8 på mærkerne
Ungdomsfilmklub viser film om sygdom og romantik
Fra Nykøbing Mors til Assens med Palle Jensen
Blev udsat for en forbrydelse: Tine kæmper for retfærdighed i retssalen
Sådan bliver du lægdommer
Lektor Lilian Munk Rösing fortæller om skagensmaleren Anna Ancher
Kom og hør om nye strikkebøger på Ringe Bibliotek
Deltag her
Læs mere her
Lokal ekspert fortæller om The Beatles på Café Fabers
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
(Om)valg: Børn skal trænes i at vælge
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside